Tapdrup deltager i 24-timers-løbet 2017
 
date Lørdag d. 12. august 2017 - Søndag d. 13. august 2017
 
time 12:00 - 12:00
 
venue Tehuset - Søndersø, Viborg
 
description Kære gamle og nye løbere i Tapdrup (og deres heppende familier)

Vi nærmer os tilmelding til 24-timers-løbet 2017 den 12. + 13. august.

Jeg har igen i år tilmeldt et Tapdrup hold - det vil sige, at der er 24 pladser til fordeling. Der er også bestilt teltplads i første række ved "Tehuset", så vi har en base og mulighed for at overnatte.

Vi har været så heldige at få lavet en aftale med en navnesponsor (Navnet offentliggøres senere), så vi kan holde prisen nede. Prisen pr. deltager bliver 200 kr. pr. voksen og 125 for børn ifølge med voksne. I år har vi også lavet en familiepakke så hele familien kan komme ud at løbe for 600 kr. Beløbet dækker deltagelse i løbet og en fælles teltplads. Tilmelding til mig senest den 1. juli på mail Poul@tapdrupmail.dk eller evt. en sms på 22994109.

Betaling skal ske senest 1. august på borgerforeningens konto i Jyske Bank: reg. 7831 konto nr. 0001493452 (husk at påføre navn).

I år har vi bestemt, at alle deltagere og heppere selv medbringer kød til at grille til det antal personer de kommer + en skål salat (det kan også være kartoffelsalat) til et fælles salatbord. Du medbringer selv drikkevarer og hvad du ellers skal fortære i løbet af weekenden. Der vil være engangsservice i teltet til alle. Søndag morgen vil der være morgenmad til alle de løbere, der møder op.

Jeg håber at rigtig mange - både store og små - er friske og stiller op til en god dyst og et hyggeligt samvær med gode venner og naboer.

Ved tilmelding har jeg har behov for at vide:
• Hvor mange runder vil du løbe ?
• Hvilken tid løber du på? (vær ikke for pessimistisk !)
• Kan du hjælpe med grill, og stille telt op?
• Kan du bage 25 boller?
• Kan du bage kage?

På gensyn den 12. og 13. august

Poul E Larsen
Anders Nielsens vej 5
 
Tapdrup Borgerforening  | borgerforeningen@tapdrupby.dk