Tapdrup Borgerforening havde i maj/juni 2011 med kort varsel fået mulighed for – på meget favorable vilkår - at købe bander til en primitiv multibane, som kan anvendes til boldspil m.m.
RESULTAT AF AFSTEMNINGEN:
47 afgivne stemmer i alt - heraf 8 der stemte nej for købet af multibanen.
Tapdrup Borgerforeningen har besluttet af afslå købet af multibanen ud fra disse begrundelser:
- Borgerforeningen har tidligere kontaktet Viborg Kommune og forespurgt om muligheden for at overtage græsarealet nord for Banestien, som idag ejes af kommunen. De er umiddelbart positive overfor dette, men da arealet ligger i landzone, skal der en godkendelse til som bl.a. indebærer en nabohøring. Borgerforeningen er vidende om, at nærmeste lodsejer er imod en multibane.
- Endvidere vil en placering nord for Banestien nødvendiggøre en del jordarbejde, som dels er problematisk i forhold til en godkendelse, dels koster penge.
- En placering syd for Banestien vil skæmme udsigten. Det er heller ikke givet, at vi får lov til at placere banen her, da der skal søges om de samme tilladelser.
- Det er et stort arbejde at flytte og opstille banen og vi får ekstra vedligeholdelsesarbejde. Vi kunne kun samle 15 personer til sidste arbejdsdag!
- Det nye rækværk langs banestien ser ud til at fungere fint. Mulitibanen giver ikke ret meget ekstra værdi i forhold til det nye rækværk.
- Multibanen forventes i indkøb af beløbe sig til ca. 20.000 kr., men i den netop afsluttede afstemning var der alene tilkendegivelser om bidrag på 13.100 kr.